| Love | |
| §1. | Foreningens navn er Venskabsforeningen Danmark - Den Demokratiske Folkerepublik Korea. |
| §2. |
Foreningens formål er at arbejde for: - Udbredelse af kendskabet til Den Demokratiske Folkerepublik Korea. - Udbredelse af kendskabet til Koreas Arbejderpartis politiske synspunkter. - Fremme af solidariteten med hele det koreanske folks kamp for genforening - Fremme af solidariteten af det undertrykte folk i Sydkorea. - Omdannelse af den koreanske halvø til en atomvåbenfri fredszone, samt for sikring af freden i Korea. - Udvikling af de politiske, økonomiske, videnskabelige og kulturelle forbindelser mellem Danmark og Den Demokratiske Folkerepublik Korea. |
| §3. | Som medlem af foreningen kan optages enhver, der anerkender foreningens formål og love, samt betaler det fastsatte medlemskontingent. |
| §4. | Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes en gang årligt i oktober eller november måned. Indkaldelse til generalforsamlingen skal udsendes senest 4 uger før. |
| §5. | Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde punkterne: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Regnskab. 4. Indkomne forslag. 5. Valg af bestyrelse. 6. Valg af 2 revisorer. 7. Eventuelt. |
| §6. | Bestyrelsen består af mindst 7 medlemmer, der konstituerer sig selv med formand, sekretær, kasserer og redaktør. Bestyrelsen forestår, i henhold til en af den vedtaget forretningsorden, den daglige ledelse af foreningen og er ansvarlig herfor mellem generalforsamlingerne. |
| §7. | Regnskabet slutter den 31. august. |
| §8. | Medlemskontingentet fastsættes af generalforsamlingen. |
| §9. | Disse love er senest revideret og vedtaget af foreningens generalforsamling den 25. november 1987 og kan kun ændres af en generalforsamling med mindst 2/3 flertal. |
| * | |
| Foreningen er stiftet den 10. oktober 1968. |